Min personlige iværksætterhistorie

Min personlige Iværksætterhistorie

Det føles som en evighed men det er faktisk kun 2,5 år siden, Syltet kom på hylderne i de første forretninger. Jeg husker stadig følelsen af at stå i Magasin, og se produkterne på hylderne første gang. Det var SÅ vildt! Men vejen derhen, var ikke ligetil. Her får du min personlige iværksætterhistorie.

 
 

Hej, jeg hedder Rie, og det er mig, der har startet Syltet. Jeg vil give dig et dybere indblik i min verden, og hvordan jeg kom i gang med Syltet, så her får du min personlige iværksætterhistorie.

Ganske kort, så er jeg 31 år, kommer fra Præstø men bor nu i København, og så er min eneste interesse mad. Måske du synes det lyder lidt ensformigt? Men for mig er det en verden som kan så meget, at jeg aldrig kommer til at vide alt. I øjeblikket er jeg for eksempel særligt fascineret af æg og asier – helst ikke sammen, men begge fødevarer er utrolig alsidige og de optager mig meget for tiden. Nårh, men tilbage til historien.

Fra Malaysia til en verden fuld af mad i Danmark

Historien starter i 2014, hvor jeg netop var blevet færdig med min kandidat i marketing fra University of St. Andrews i Skotland. Jeg var på det tidspunkt mest optaget af at få et mega sejt job. Hvor i verden var lidt ligegyldigt, for mine kufferter var allerede pakket. Så da jeg fik et job i Kuala Lumpur, var det bare med at komme afsted. Jeg skulle arbejde med start-ups og business development. Da jeg kom derud, fik jeg et kæmpe kulturchok. Alt var så anderledes, og det var spændende, men også meget angstprovokerende. Når jeg ser tilbage, var jeg nok ikke helt klar til at rejse så langt væk hjemmefra. Men det gjorde jeg. Og efter kun 14 dage derude, blev jeg den 25. december ramt af dengue feber. Jeg blev indlagt og var dødeligt syg. Kort fortalt får man dengue fra en syg myg, og sygdommen gør blandt andet, at man bliver enormt dehydreret og at ens blod bliver så tykt, at det ikke når ud til organerne som de bør. Det kan man dø af. Så på hospitalet fik jeg en del tid til at tænke over livet generelt.

Der kan jeg huske, at tankerne kom til mig første gang – at jeg skulle arbejde med min passion. Egentlig vidste jeg jo godt, at min interesse for mad var større end hos mange andre. Men jeg troede, at hvis jeg arbejdede med min passion, så ville jeg miste min fritid. Alligevel besluttede jeg mig for, at jeg, når jeg var rask igen, skulle jeg kun arbejde med fødevarer. Og sådan har det været lige siden.Det er blevet så meget en mærkesag for mig, at jeg flere gange har holdt foredrag om det med at finde sin passion og turde leve efter den.

Jeg har nok altid gået med en iværksætter i maven. Bare uden at vide det. Da jeg var barn, havde jeg flere små forretningseventyr og har blandt andet solgt bolcher og smykker. Men dengang tænkte jeg ikke over, at jeg skulle være iværksætter.

Fra idé til virkelighed

Men idéen med Syltet opstod ud fra en betragtning om, at mange fødevarer bliver opgraderet som f.eks. lakrids, flødeboller, brød og snacks. Derfor undrede jeg mig over, at ingen gjorde det med de syltede grøntsager. Jeg spiste nemlig ofte på restaurant, og der kunne man få sprøde og lækre syltede grøntsager.
Derfor brugte jeg nogle måneder på at udtænke konceptet, og kontaktede derefter min ven Rasmus Bundgaard, der på daværende tidspunkt var ass. restaurantchef på Michelin restauranten Gastromé. Vi tog i køkkenet en søndag og en mandag, og syltede rødbeder på 10 måder, rødløg på 10 måder etc.

Jeg tog alle produkterne med hjem og observerede og efter otte måneder, havde jeg de grove opskrifter. Derefter tog jeg én dag til hver af de første fire produkter for at lave den eksakte opskrift. Og så var opskrifterne på plads. Dertil kom alt det andet, man skal bruge for at komme i gang med en fødevarevirksomhed: CVR nr., økonomisystem, logo, etiketter, glas, godkendelser hos Fødevarestyrelsen, en forretningsplan osv. Det tog tid, men var faktisk også ret spændende. Jeg synes, det sværeste er, at jeg ikke ved, hvordan ”man” gør. Så jeg gør det bare på min egen måde.

Egentlig er det dummeste man kan gøre at være kvinde og starte en virksomhed alene. Der er kun 1% af de penge, som investeres i starups, som går til kvindelige iværksættere. Det skriver Børsen om her.

Derudover er det common knowledge for iværksættere, at man ikke skal starte noget alene. Sååå… Jeg havde ikke de bedste forudsætninger for at lykkedes. Men ja, jeg kunne ikke lade være, og der var ikke lige en oplagt co-founder. Så sådan måtte det blive, og forhåbentlig kommer der snart andre med på holdet.

Nårh men i april 2017 havde jeg altså den første produktion. Jeg havde købt over 200 kg grøntsager, og taget min bedste veninde og roomie med i køkkenet. Jeg tænkte, vi skulle sylte alle fire produkter der var, og havde tænkt ca. 250 glas af hver. Det var ALT for meget. Det var jo også første produktion for mig, og pigerne var ikke vant til at stå i et industrikøkken. Det endte med at jeg stod alene i køkkenet til kl 01:30 og stadig manglede en masse. Det var en virkelig lang og hård dag på kontoret. Men jeg endte med at komme i mål med produktionen efter et par dage, og skulle så ud og skaffe den første kunde.

Den første kunde

Det var også benhårdt, for den første kunde er nok altid svær. jeg cyklede rundt i København og præsenterede produkterne for forskellige delikatesse forretninger. Det skinnede nok ret meget igennem, at jeg ikke havde særlig meget erfaring, og så snart de hørte, at jeg ikke havd andre forhandlere, så sagde de nej tak. Det endte heldigvis med, at en delikatesseforretning på Frederiksberg sagde ja til at tage 3 stk. af hver af de fire produkter. Så langt, så godt. Og 2 måneder senere fik jeg en aftale med Mad&Vin i Magasin. En fantastisk butik for en madnørd som mig, og jeg er helt vildt stolt af, at de stadig forhandler mine produkter.

I dag er der over 100 forhandlere i hele Danmark fra Skagen til Fanø, Gilleleje og Svendborg. Jeg producerer ikke længere alt alene. I August 2019 indgik jeg nemlig et samarbejde med Cofoco Food, så vi nu sylter alt på deres lille fabrik i Kastrup. Det sidste halve år har derfor været helt fantastisk for Syltet, og jeg er så stolt af, hvor langt det er kommet. Men det er stadig kun begyndelsen.

Der er mange retninger i et iværksættereventyr, og husk nu, at det her bare er min personlige iværksætterhistorie. Du skal gøre det på din måde 🙂 Good luck!

Iværksætter – hvordan tager man springet?

Tag springet som iværksætter

Du går med en idé, og har måske testet den lidt af på dine venner og familie. Men hvordan tager man springet fra de løse tanker om at blive iværksætter til rent faktisk at satse alt? Her er fem gode råd til hvordan jeg gjorde.

 
 
 

Der er mange måder at være iværksætter på. Det er lidt som om, der de seneste år er blevet sat meget fokus på, hvordan man skal gøre det, hvis man vil have succes; arbejde 23 timer i døgnet, gå glip af alle mærkedage med familien og sove på en sofa hos en ven, fordi man ikke har råd til sit eget sted. Jeg oplever nogle gange at der er prestige i at fortælle, hvor meget man arbejder, hvor mange kompromis, man indgår, og hvor hårdt det er.

Misforstå mig ikke. Det er hårdt at være iværksætter. Men det var da også nogle gange hårdt da jeg havde et ‘almindeligt’ 8-16 kontor job. Der er bare nogle andre ting på spil for mig i dag. Det gør ondt på en helt anden måde, hvis jeg begår en fejl. Jeg øver mig i ikke at tage kritik personligt. Men det at være iværksætter er også det absolut fedeste i verden efter min mening. Det at bygge noget op fra bunden. Se det vokse. Det betyder alt i hele verden.

Når jeg står med smagsprøver eller til madmarkeder og taler med folk omkring Syltet, får jeg ofte at vide, at det er enormt modigt, det jeg har gjort. Jeg kan godt forså det kan virke sådan. Men det føles ikke sådan. Inden jeg startede Syltet lovede jeg mig selv to ting; Jeg må ikke sætte mig selv så hårdt økonomisk, at jeg ikke kan komme ud af gælden inden for en overskuelig fremtidig OG jeg skal altid betale mine regninger. Det er OK at fejle. Og måske Syltet ender med at være en bedre idé på papiret end i virkeligheden. Men det skal ikke gå ud over andre end mig selv. Og de to punkter har jeg stadig med mig. Med ud over en smule mod, så er der fem punkter, som har hjulpet mig med at tage springet. De kommer her:

1. Hav et godt produkt og en god plan

Det siger måske sig selv. Men jeg ser ofte, at man glemmer det lidt. Typisk er man god til at udvikle produktet eller god til forretningsdelen. Sjældent begge dele. Og det skal man altså. Dit produkt skal være helt vildt godt, og i min optik noget andet end det, de andre laver. Men det betyder ikke, at det skal være 100% perfekt. Spørg andre omkring produktet og få feedback. Og lav så en god forretningsplan. Hvad vil du med produktet? Hvem skal købe det? Osv.

2. Start stille og roligt

Som iværksætter synes jeg, det er nemt at forestille sig, hvor man gerne vil hen med produktet. Jeg ved i hvert fald godt, hvad jeg håber Syltet bliver til. Og som fødevareproduktion drømmer jeg om store køleskabe og palleløftere. Men min strategi har været at starte stille og roligt, og så bygge det op. Tage de rigtige beslutninger, også selvom det gik for langsomt. Hellere have en sund virksomhed end blive for stor for hurtigt og miste overblikket. Det er nemlig langt nemmere at rette fejl, når du er lille end når du er stor.

3. Spørg om hjælp

Der er enormt mange beslutninger, der skal tages. Og ofte inden for emner, som du formentlig ikke ved så meget om. Man kan jo ikke vide det hele. Men det er der heldigvis nogle andre, der så gør. Jeg har mødt de sejeste mennesker, som har hjulpet mig på vej! Det er helt vildt hvor mange, der har hjulpet eller tilbudt deres hjælp og det betyder alverden. Men du får ikke hjælp, hvis du ikke tør spørge. Så spørg om hjælp til dem, du tænker kan hjælpe dig videre på dit eventyr. Husk at vær forberedt og vid, hvad du tænker de skal hjælpe dig med. Og så skal man efter min mening også huske at give hjælpen videre og hjælpe der hvor man selv kan.

4. Overvej om du skal starte det sammen med nogen

Jeg startede min virksomhed alene, og har ofte savnet nogle at dele det hele med. Jeg siger ikke, at du absolut skal starte sammen med nogen. Det kan naturligvis også give komplikationer, for så er I flere om at bestemme, og I kommer selvsagt ikke til at være enige om alt. Det kræver i hvert fald rigtig gode overvejelser, om du vil starte alene eller med nogen. Og hvem det så eventuelt skal være. En ven? Eller én du kun kender professionelt? Sørg for, at have en god aftale på plads INDEN i går i gang. Og få allerhelst en god advokat til at kigge på det. Man forestiller sig ikke, at der sker noget dårligt. Men hvad nu hvis.

5. Lær af dine fejl

Du kommer til at begå mange fejl. Og det kommer til at gøre ondt. Jeg ved, det er en kliché, at sige, man bare skal lære af dem. Det er noget, som jeg stadig øver mig i. Man skal selvfølgelig gøre sig umage for, at der ikke sker fejl. Det er klart. Men når der nu gør, så kan du lige så godt vende det til noget positivt og lære af det. Der kommer til at være mange opgaver, som du ikke har siddet med før, og du kan jo ikke vide alt om alt.

 

Jeg håber, du kan bruge ovenstående guide til hvordan man tager springet som iværksætter. Og hvis du er nysgerrig på min historie, kan du læse den her.