Tatar med syltede grønne tomater

Tatar er en favorit ret for mig. Især til frokost eller til aftensmad som en del af en masse mindre retter. Denne version tager ingen tid at lave. Jeg forestrækker, at den ikke er rørt, og kan bedst lidt at kødet har lidt struktur. Så jeg køber den hos en god slagter, så den kan køre den groft i kødhakkeren. I denne version laver jeg min favorit urtemayo. Det er umuligt at købe, men faktisk overraskende nemt at lave selv. Jeg laver en persilleolie, og derefter min ‘mayo’. Persilleolien kan bruges til mange ting f.eks. på salat.

OPSKRIFT:

200 g tatar, bedste kvalitet fra slagteren
1 glas Syltet Grønne Tomater (find forhandler her)
2 bundter persille, bredbladet
135 g smagsneutral olie
60 g æggehvider
7,5 g Syltet Øko Lagereddike (find forhandler her)
Sprøde rugbrødschips (jeg foretrækker dem fra Gilleleje Havn)
Karse

Pil persille fra stilken og kom det i en stavblender. Varm olie op til 58 grader. Det er for at frigøre den grønne farve (klorofyl), så den bliver helt flot. Hæld den lune olie over persillen. Blend forsigtigt, og lad den køle af. Filtrer olien gennem et kaffefilter eller kælde. Det tager lidt tid, men du får en flot, blank olie. Olien kan sagtens laves nogle dage i forvejen.

Mayo’en laver du ved at komme 60 g æggehvider, 135 g persilleolie, 7,5 g lagereddike i en beholder og så stavblend det hele. Efter ganske kort tid har du den flotteste grønne creme.

Anret først tatar og gerne lidt løst på din tallerken. Kom grønne tomater på og derefter dutter af persillemayo. Kom til sidst små stykker af sprødt rugbrød og karse på toppen. Krydder med salt og peber.

Velbekomme!