Syltet lukker

Masterchef, Go'Morgen Danmark, frokost til 2000 på Roskilde Festival, flot stand til FoodExpo, 300+ forhandlere, artikler i Alt For Damerne og Femina (bl.a.), 100% fejlfrie besøg fra Fødevarestyrelsen og senest sølv til Nordic Artisan Food Awards. 

Hvad der startede med 4 produkter udviklet i mit eget køkken endte med 19 produkter, som jeg er meget stolt af. Det blev til knap 6 år fra idé til lukning for Syltet. 

Vi lukker virksomheden i god ro og orden med alle regninger betalt. Beslutningen har været tung for både mig og mit bagland, men med alt taget i betragtning er det det eneste rigtige. 

Tusind tak for støtten, for oplevelserne og for kampen. Til vores fantastiske kunder, forhandlere, leverandører, samarbejdspartnere, teamet i Randers og til vores konkurrenter. Det har været den vildeste oplevelse, og selvom det ikke blev til det, som vi have håbet, så har det været det hele værd. 

Syltet ApS lukker officielt den 30.11.2022, men jeg håber, I vil blive ved med at købe produkterne så længe de står på hylderne hos vores forhandlere. Skulle der være nogen spørgsmål bedes I kontakte mig på +45 2533 8105.

Vi har naturligvis produkter til salg her på hjemmesiden så længe lager haves. 


TAK

Syltehilsner, 

Rie



Ældre opslag