Helstegt kylling daniose

AFTENSMAD EDDIKELAGE TIL AGURKESALAT GÆSTEMAD HOVEDRET RABARBER

Helstegt kylling danoise er både god til hverdag og som gæstemad. Det er forholdvist nemt at lave, kun saucen kræver lidt ekstra kærlighed. En helstegt kylling giver jo masser af mad, og med det klassiske tilbehør til kylling danoise er der aftensmad til en her familie og rester til madpakken dagen efter. Kylling daniose består af en helstegt kylling, kogte kartofler, grøn salat med mormordressing, agurkesalat, rabarberkompot og en god sauce. Det meste kan laves i god tid, så du ikke behøver stresse over aftensmaden.

Til denne ret synes jeg, det er lækrest med en tyndtskåret agurkesalat, så jeg snitter dem så fint som muligt på etmandolinjern. Den syrlige og let krydrede agurkesalat passer godt til kyllingen og de andre elementer. Agurkesalaten er naturligvis lavet med vores egeneddike til agurkesalat. Den er krydret med dild, chili og peberkorn, og har en mild men god krydret smag.

Hvis du vil, kan du altid lave en salat med flere ingredienser, men lige til denne ret, foretrækker jeg det helt simple og friske ærter er jo bare fantastiske. Hvis du ikke kan få friske ærter ville jeg bruge squash i stedet. Jeg skærer squashen i kvarte stykker og steger den lidt hårdt på panden i olie og smør. Men hvis du kan få friske ærter, så foretrækker jeg altid dem. Du kan naturligvis også bruge begge dele, og endda komme endnu flere grøntsager i salaten (måske endda syltede grøntsager), hvis du hellere vil det.

Rabarberkompotten er en god måde at få brugt sommerens mange rabarber, men hvis det er vinter og du ikke kan finde dem på frost, så kan du også bruge voresrabarber. Enten som de er, eller give dem et lige opkog med lidt af syltelagen og lidt vand, så de får en mere blød konsistens ala kompotten.

star


Ældre opslag Nyere opslag


Indsend en kommentar

Bemærk, at kommentarer skal godkendes, før de bliver offentliggjort