Hotdogs med hjemmesyltet agurkesalat

AFTENSMAD EDDIKELAGE TIL AGURKESALAT FAMILIEMAD GÆSTEMAD

Hotdogs med hjemmesyltet agurkesalat er bare god hverdagsmad. Det er nemt, og så kan man lave sin hotdog, som man bedst kan lide den. Der hører sig jo agurkesalat til en god hotdog, og min version med vores eddikelage til agurkesalat gør, at den både holder farve og sprødhed. Du laver bare en lille portion, når du skal bruge den. Så står den ikke i køleskabet og fylder. Vores eddikelage til agurkesalat er krydret med chili, peberkorn og dild. Den er mild, men giver stadig en god, krydret smag til din agurkesalat.


Når jeg skal bruge de syltede agurker til en hotdog, snitter jeg dem helt tyndt på et mandolinjern. Så bliver den let og lige som den skal være. Jeg bruger et japansk mandolinjern som dette. De er lidt dyre, men holder virkelig godt. Jeg har snittet mange 100 kg grøntsager på mit gennem tid, og det er stadig lige skarpt. Men pas på dine fingre! Det kan meget nemt gå galt.

I denne opskrift til hotdogs med hjemmesyltet agurkesalat bruger jeg gode ingredienser, for så behøver det ikke være så kompliceret. Når du laver dine egne ristede løg, smager de 1000 gange bedre end dem, man køber. Og så er det faktisk virkelig nemt!

Du kan jo lavet hotdogs på en million forskellige måder. Men for mig er en god hotdog ret klassisk. Ikke så meget bøvl, og i hverdagen skal det bare være nemt. Om sommeren er det også god gæstemad med en lidt opgraderet version af hotdogs. Det sætter mine gæster i hvert fald pris på. Du kan jo give den gas med forskellige saucer, forskellige slags pølser (de absolut bedste grillpølser jeg nogensinde har fået er fra Slagter Munch) og hjemmebagt brød. Jeg synes dog altid pølsebrød bliver lidt mærkeligt, når jeg laver det selv, så derfor er denne med en købeversion.

Skriv gerne dine tips til en god hotdog i kommentarfeltet.

star


Ældre opslag Nyere opslag


Indsend en kommentar

Bemærk, at kommentarer skal godkendes, før de bliver offentliggjort