Luksusfrokost med syltede grøntsager

FROKOST GRØNNE TOMATER GULE BEDER RØDLØG

Jeg kan godt have det lidt svært med frokost. Jeg synes tit, det bliver lidt kedeligt, og det er svært at finde på, hvis jeg ikke bare spiser rester fra aftensmaden. Men her har du mit bud på en luksusfrokost med syltede grøntsager, som er overraskende nem og smager helt vildt godt!

Der er tre varianter for at give lidt inspiration til, hvordan du kan bruge de syltede grøntsager på smørrebrød. Laksemoussen er virkelig nem. Den kunne jeg også sagtens servere som en lille forret med lidt salat, vores grønne tomater og ristet rugbrød.
Hønsesalat smager bare godt, og med lidt bacon og syltede rødløg, så er det altså luksus. Det samme gælder æggemaden, som godt kan være lidt kedelig, men med lidt syre fra de gule beder, så er det altså også en god frokost.
De syltede grøntsager løfter din mad til næste niveau, fordi de tilføjer noget syre og passer bare rigtig godt til de andre ingredienser. Du kan læse mere om dem her.

Derudover er det selvfølgelig vigtigt, at bruge et godt rugbrød. Jeg er især vild med de forskellige varianter som Schulstad har lavet med Gilleleje Havn. De findes i de fleste dagligvareforretninger og er et rugbrød fra en god bager jo også virkelig også hverdagsluksus.

Tip: Hvis jeg skulle spise frokosten på kontoret, ville jeg tage elementerne med i en lille bøtte og så anrette mit hjemmelavede smørrebrød der. Så er det frisk og lækkert.

star


Ældre opslag Nyere opslag


Indsend en kommentar

Bemærk, at kommentarer skal godkendes, før de bliver offentliggjort