Spinatvafler med stenbiderrogn og syltede gule beder

AFTENSMAD FORÅR FORRET GULE BEDER GÆSTEMAD

Spinatvafler med stenbiderrogn og syltede gule beder er en forårsfavorit. Stenbiderrogn betyder for mig, at der er lysere tider på vej. Det er den første smag af forår lige fra den kommer i sæson i begyndelsen af februar og frem. Det er bare med at få spist så meget stenbiderrogn som muligt, mens man kan.

Den sarte smag skal man passe lidt på ikke at overdøve, og en klassisker til stenbiderrogn er naturligvis blinis. Det spiser jeg selv ofte, og de er så nemme at lave selv. Jeg bruger denne opskrift fra Valdemarsro. Men hvis det skal være lidt anderledes, så er spinatvafler altså vejen frem. De er ikke alene flotte i farven, de er også virkelig lækre. De har naturligvis en mild smag af spinat, men det overdøver ikke. Men spinatvafler med stenbiderrogn og syltede gule beder? Hvor kommer de gule bede fra, tænker du måske. De gule beder tilføjer et syrligt element, og kombinationen smager bare godt. Jeg hakker de gule beder lidt fint, så det passer til retten. De gule beder tilføjer en smule syre, hvilket passer godt. Normalt til stenbiderrogn med blinis ville jeg servere en creme fraiche 38%, fint hakket rødløg og dild eller purløg. Det kan du også sagtens her og så bare komme lidt færre rødløg på sammen med de gule beder.

Vi sylter de gule beder så forsigtigt som muligt, og fordi de gule beder har en meget mildere smag end rødbeder, kan de bruges på en lidt anden måde. Hvis du ikke kender gule beder, så har de ikke den jordsmag, som rødbeder godt lidt kan have når de er friske.

Retten fungerer godt til forret især når du har gæster. Så ville jeg bare anrette det hele i skåle, så man selv kan samle sine små hapsere. Det er hyggeligt at samles om, og hvis du er smart, laver du vaffeldejen i god tid. Den kan nemlig sagtens stå på køl 1-2 dage.

star


Ældre opslag Nyere opslag


Indsend en kommentar

Bemærk, at kommentarer skal godkendes, før de bliver offentliggjort