fbpx

Helstegt kylling daniose

Helstegt kylling danoise

Helstegt kylling danoise er både god til hverdag og som gæstemad. Det er forholdvist nemt at lave, kun saucen kræver lidt ekstra kærlighed. En helstegt kylling giver jo masser af mad, og med det klassiske tilbehør til kylling danoise er der aftensmad til en her familie og rester til madpakken dagen efter. Kylling daniose består af en helstegt kylling, kogte kartofler, grøn salat med mormordressing, agurkesalat, rabarberkompot og en god sauce. Det meste kan laves i god tid, så du ikke behøver stresse over aftensmaden.

Til denne ret synes jeg, det er lækrest med en tyndtskåret agurkesalat, så jeg snitter dem så fint som muligt på et mandolinjern. Den syrlige og let krydrede agurkesalat passer godt til kyllingen og de andre elementer. Agurkesalaten er naturligvis lavet med vores egen eddike til agurkesalat. Den er krydret med dild, chili og peberkorn, og har en mild men god krydret smag.

Hvis du vil, kan du altid lave en salat med flere ingredienser, men lige til denne ret, foretrækker jeg det helt simple og friske ærter er jo bare fantastiske. Hvis du ikke kan få friske ærter ville jeg bruge squash i stedet. Jeg skærer squashen i kvarte stykker og steger den lidt hårdt på panden i olie og smør. Men hvis du kan få friske ærter, så foretrækker jeg altid dem. Du kan naturligvis også bruge begge dele, og endda komme endnu flere grøntsager i salaten (måske endda syltede grøntsager), hvis du hellere vil det.

Rabarberkompotten er en god måde at få brugt sommerens mange rabarber, men hvis det er vinter og du ikke kan finde dem på frost, så kan du også bruge vores rabarber. Enten som de er, eller give dem et lige opkog med lidt af syltelagen og lidt vand, så de får en mere blød konsistens ala kompotten.

View Print Layout
Print Recipe
Close Print
  • Prep time: 20 minutes
  • Cook time: 1 hour
  • Total time: 1 hour 20 minutes
  • Serves: 4

Helstegt kylling med agurkesalat, grøn salat, rabarberkompot, kartofler og sauce

Ingredienser

Du skal bruge:

  • 1 hel kylling
  • 2 øko citroner
  • 1 håndfuld persille
  • 800 g kartofler, gerne små
  • olivenolie
  • havsalt
  • peber

Agurkesalat

  • 1 stk agurk
  • 1 flaske Syltet Eddikelage til Agurkesalat

Rabarberkompot

  • 300 g rabarber
  • 1 dl vand
  • 100 g sukker
  • 1 tsk vanilje

Grøn salat

  • 1 salathoved
  • 100 g friske ærter
  • 2 dl fløde
  • 1 citron, saften herfra
  • 2 spsk rørsukker
  • havsalt
  • peber

Sauce

  • 3 stk pastinakker
  • 3 stk persillerod
  • 1 stk gulerod
  • 500 ml vand
  • fond, grøntsag eller kylling
  • 1 dl hvidvin
  • 2 dl fløde

Fremgangsmåde

Begynd med:

  • 1)

    Tænd ovnen på 180 grader. Hak citroner og persille groft og kom det op i kyllingen. Krydr kyllingen med salt. Hæld en smule olie i bunden af et indfald fad og sæt kyllingen i ovnen. Den skal have ca 1 time.
    Kyllingen er færdig, når skindet er flot sprødt, og saften derfra er klar.

  • 2)

    Kom kartoflerne i et ildfast fad. Alt efter størrelse skal de ca. have 45 min., så sæt dem ind til kyllingen, når den har stegt 15 min.

Agurkesalat

  • 1)

    Snit agurken i meget tynde skiver, gerne på et mandolinjern, hvis du har et. Hæld Syltet’s Eddikelage til Agurkesalat over agurkerne, så det dækker. Sæt den til side.

Rabarberkompot

  • 1)

    Kom rabarber i en gryde med vand, sukker og vanilje. Lad det koge forsigtigt til rabarberen er blevet mør.
    Husk, det er en kompot og ikke en marmelade. Så rabarberen skal ikke være kogt helt i smadder.

Grøn salat

  • 1)

    Skyl salaten og anret den sammen med de friske ærter.

  • 2)

    Rør sukker sammen med citronsaft til sukkeret er helt opløst. Tilsæt fløde og smag til med salt og peber.Sæt dressingen til side.

Sauce

  • 1)

    Skræl pastinakker, persillerødder og gulerod og skær dem i grove stykker. Kom dem i en gryde og dæk dem med vand og boullion. Lad dem kode godt ud. Si grøntsagerne fra og lad det koge ind i 10 min. Tilsæt hvidvin. Lad det koge yderligere ind. Hvis du har gastryk ville jeg tilsætte lidt af det. Tilsæt til sidst fløde og evt en klat smør og smag til med salt og peber.

Anretning:

  • 1)

    Når kyllingen, kartoflerne og saucen er færdig er du klar til at anrette.

  • 2)

    Hæld væden fra agurkesalaten

  • 3)

    Kom mormordressingen over salaten.

  • 4)

    Kom sauce, kylling, kartofler og rabarberkompot på bordet. Så er der vist kun tilbage at sige velbekomme.

Forrige opskrift Næste opskrift