fbpx

Hjemmelavet gravad laks med syltede grønne tomater

Hjemmelavet gravad laks med syltede grønne tomater

Prep time: 48 hours

Cook time: 15 minutes

Serves: 4

Hjemmelavet gravad laks er fantastisk og passer virkelig godt til syltede grønne tomater. Jeg har ofte lavet denne ret til gæster, og jeg scorer mange point hver gang! Laksen kan (og skal) dog laves i god tid, og anretningen er simpel, så du kan bruge mere tid sammen med dine gæster end ude i køkkenet. Men hjemmelavet gravad laks med syltede grønne tomater er slet ikke så svært at lave, som det lyder.

Når jeg laver gravad laks, bruger jeg den også i helt tynde skiver til godt hvidt brød. Retten her fungerer både til sommer og vinter, for selvom denne er lavet om sommeren med friske ærter i sæson, så bliver du bare noget andet, hvis det er vinter. Du kan servere den som forret, men det kan også være en del af flere mindre retter til hovedret som f.eks. vores tatar.
Jeg laver også gravad laks op til jul og påske, for det smager bare anderledes end det, man køber sig til, og så kan du krydre laksen, som du selv bedst kan lide det.

De syltede grønne tomater er syltet med kanel og vanilje, men passer nu alligevel godt til en ret som denne. Jeg synes, det giver en lidt krydret smag. Jeg sylter agurkerne i vores hyldeblomsteddike, fordi agurk og hyldeblomst bare passer godt sammen. Det giver også lidt sommernoter til retten og den lidt fede laks har altså brug for noget syre. Du kan også sagtens komme lidt mere salat på retten end jeg har gjort, hvis den skal være lidt mere fyldig. Og så servere lidt godt brød til.

Det er næsten blevet et mantra i mine opskrifter, men brug nu råvarer af god kvalitet! Laks fra en fiskemand og gode krydderier. Jeg er stor fan af Mandala Organic, som bare leverer krydderier, der smager af mere.

View Print Layout
Print Recipe
Close Print
  • Prep time: 48 hours
  • Cook time: 15 minutes
  • Total time: 48 hours 15 minutes
  • Serves: 4

Hjemmelavet gravad laks med syltede grønne tomater

Ingredienser

Gravad laks

  • 400 g laks, fra fiskehandleren
  • 10 g fennikelfrø
  • 20 g tørret dild
  • 10 g korianderfrø
  • 5 g enebær
  • 1 g stjerneanis
  • 80 g rørsukker
  • 80 g havsalt

Persilleolie

  • 2 bundter bredbladet persille
  • 4 dl smagsneutral olie
  • 120 g æggehvider
  • 15 g Syltet Øko Lagereddike

Hyldeblomstsyltede agurker

  • 1/2 agurk
  • 1 dl Syltet Hyldeblomsteddike

Derudover

  • 1 glas Syltet Øko Grønne Tomater
  • 2 håndfulde friske ærter
  • ærteskud, til pynt
  • havsalt
  • peber

Fremgangsmåde

Gravad laks

  • 1)

    Kom laksen i et fad. Knus krydderierne i en morter og bland dem derefter med sukker og salt. Kom det over fisken og dæk til med husholdningsfilm. Lad laksen stå på køl i 48 timer.

Persilleolie

  • 1)

    Kom olien i en gryde og varm den op ved svag varme. Riv persillen af stænglerne og blend dem så godt du kan. Når olien er 58 grader varm (vigtigt det er præcist, for den varme olie vil hjælpe med at frigive klorofylet i persillen og holde olien flot og grøn), så tilsætter du olien til persillen. Blend i 3-4 min. Lad massen køle af og filtrer den herefter gennem et klæde eller kaffefilter. Persille olien kan sagtens laves i god tid. Lad persilleolien køle ned.

  • 2)

    Blend nu æggehvider, persilleolie, lagereddike sammen med en stavblender til det bliver en fin og tyk grøn mayo.

Hyldeblomstsyltede agurker

  • 1)

    Skær agurken i skiver og fjern det bløde i midten. Kom dem i et sylteglas og hæld hyldeblomsteddike over. Inden servering hælder du eddiken fra agurkerne

Anretning

  • 1)

    Fjern krydderierne fra fisken og skær den i pæne skiver. Anret med dutter af persillemayo, syltede grønne tomater, ærteskud, friske ærter og hyldeblomst syltede agurker.

    Velbekomme!

Leave a comment

Your email address will not be published. Required fields are marked *

Forrige opskrift Næste opskrift