fbpx

Lammekølle med butternut squash puré og syltede gule beder

March 17, 2021Rie

Prep time:

Cook time:

Serves: 4 personer

Lammekølle er noget, jeg nærmest kun får, når vi har gæster. Det er ikke noget, jeg bare kunne finde på at lave en onsdag aften. Jeg ved egentlig ikke hvorfor, men det har nok noget med tiden at gøre. Men det er lidt synd, for når den først er sat over, så er det jo faktisk virkelig nemt. Den passer jo bare sig selv. Så det er bare noget med at få sat den over, når man kommer hjem fra arbejde, og så skal den bare stå og hygge sig. Og å smager det jo skønt.
Derudover er det tit rigeligt til madpakken dagen, efter eller du kan lave en burger med lam og tzatziki som luksus restemad. Jeg elsker nemlig rester, men gider typisk ikke spise det samme to dage i træk, så det med at lave to forskellige retter passer bedre.

Min version af lammekølle er med en butternut squash puré med syltede gule beder, hasselnødder og persille. Dertil stegte gulerødder. Det er altså bare mumsmad i min verden. De syltede gule beder giver en god syre til retten, som den lidt har brug for. Så det ikke bliver fedt i fedt. Du kan se mere om vores gule beder her.

Lam kan jo være lidt en ting, som skiller vandene. Men i min verden har det handlet om, at det lam jeg har fået, har været overtilberedt. Og så smager det altså ikke godt. Men hvis det er rosa og lækkert, så smager det altså bare dejligt. En rigtig god ret i påskedagene. Husk, at jeg som altid går ind for at du skal bruge gode ingredienser. Det er nemmere at lave god mad, hvis man har gode råvarer 🙂

View Print Layout
Print Recipe
Close Print
  • Serves: 4 personer

INGREDIENSER

Lammekølle

  • 1 stk lammekølle, denne er på 2,5 kg
  • 1 håndfuld rosmarin, frisk
  • 1 helt hvidløg

Butternut squash puré

  • 2 stk butternut squash
  • 2 spsk smør
  • havsalt og peber
  • 1 fed hvidløg, hvis du synes :)

Derudover

  • 1 glas Syltet Øko Gule Beder
  • 800 g gulerødderne, gerne små med top
  • 1 spsk smør
  • 1 spsk neutral olie
  • 1 håndfuld hasselnødder
  • 1 håndfuld bredbladet persille
  • havsalt
  • peber

FREMGANGSMÅDE

Lammekølle

  • 1)

    Tænd ovnen på 200 grader.

    Hvis dit lam har et fedtlag, så rids tern på kryds og tværs. Husk, du ikke skal snitte i kødet, men kun i fedtet. Tag et stort ildfast fad og kom lidt olie i bunden. Læg lammekøllen i fadet og krydr med salt, peber, rosmarin og kom hvidløg ved. Jeg kom også lidt vand ned i bunden, så er du helt sikker på at lammet ikke bliver tørt.

  • 2)

    Lammet skal være 60 grader i kernetemperatur for at være rosa. Mit fik 1,5 time ved 150 grader. Lad lammet hvile gerne i 15-20 min., når det er færdigt.

    Når din butternut squash er færdig efter ca 30 min., så sæt ovnen på 150 grader og lad den blive der resten af stegetiden.

Butternut squash puré

  • 1)

    Tænd ovnen på 200 grader.

    Skær de to butternut squash over på langs og skrab kernerne ud. Læg det på en bageplade med bagepapir. Kom lidt olie over og evt hvidløg ved. Lad dem bage i 30-40 min. til de er møre.

  • 2)

    Skrab kødet af dine butternut squash ud og kom det over i en skål. Kom smørret i samt lidt salt og peber og evt det bagte fed hvidløg. Brug en stavblender til at få din puré helt glat. Hvis den ikke bliver glat, så tilsæt lidt mere væske (f.eks. lidt fløde) eller lidt mere smør. Den skal smage forbandet godt, og når den gør det, så er den færdig.

Anretning

  • 1)

    Hak hasselnødder og persille groft. Snit de gule beder i små tern eller brug dem som de er.

  • 2)

    Vask gulerødderne grundigt og flæk dem på langs. Steg dem på en varm pande med 1 spsk olie og 1 spsk smør. De skal tage lidt farve, så er de færdige.

  • 3)

    Anret lammekøllen på et spækbræt og skær den ved bordet. Anret de stegte gulerødder og din butternut squash puré på et fad. Kom hasselnødder og persille ovenpå og krydr med havsalt og peber.

    Velbekomme!

Leave a comment

Your email address will not be published. Required fields are marked *

Forrige opskrift Næste opskrift