fbpx

Salat med figner, pærer, valnødder og dressing på solbæreddike

Rie

Prep time: 15 minutes

Cook time:

Serves: 4 personer

Brug denne salat med figner, pærer, valnødder til både frokost og aften som skønt tilbehør eller bare som den er med noget godt brød til. Friske figner, pærer, valnødder og blåskimmelost er jo en kombination der passer vildt godt sammen. Solbæreddiken får retten til at hænge sammen og giver både syre og sødme på én gang.

Vores 250 ml eddiker kan bruges på mange måder. Her har jeg lavet en intens dressing på vores solbæreddike. Den er kogt ind, så den bliver helt tyk og dejligt sød. Til denne ret kan du også sagtens bruge vores skovbær eller brombæreddike. De vil passe lige så godt. Du kan læse mere om vores eddiker her.

Salaten går som den er til frokost f.eks. med lidt godt brød til. Men den passer naturligvis også som tilbehør til aften. Det kunne f.eks. være til lam, til oksemørbrad/culotte, kylling eller hvad du synes.

De angivne mål er ca til 4 personer som tilbehør. Men bland salaten som du synes 🙂

View Print Layout
Print Recipe
Close Print
  • Prep time: 15 minutes
  • Serves: 4 personer

INGREDIENSER

  • 125 ml Syltet Solbæreddike
  • 1 bakke blandet salat, her er brugt en der også indeholdt spiselige blomster
  • 2-3 stk pære
  • 3 stk figen, frisk
  • 1 håndfuld valnødder
  • 100 g blåskimmelost

FREMGANGSMÅDE

  • 1)

    Hæld solbæreddiken op i en lille gryde og sæt den på middel varme. Den skal koge ind til det halve ca.

  • 2)

    Skyld salaten og kom den i et serveringsfad. Snit pæren i tynde skiver, hak valnødderne groft og skær figen i små både. Anret det hele med stykker af din blåskimmelost.

  • 3)

    Kom den afkølede solbæreddikedressing over din salat lige inden servering. Sæt evt resten af eddiken på bordet, så man selv kan tage mere hvis man har lyst.

    Velbekomme!

Leave a comment

Your email address will not be published. Required fields are marked *

Forrige opskrift Næste opskrift