fbpx

Tomatsalat med burrata og syltede grønne tomater

February 7, 2021Rie
Tomatsalat med burrata

Prep time: 10 minutes

Cook time:

Serves: 4

Dette er nok den salat jeg har lavet flest gange – tomatsalat med burrata og syltede grønne tomater. Til frokost, sammen med tapas når vi har gæster, som tilbehør til aftensmad. Den passer bare til det meste. De syltede grønne tomater gør virkelig en forskel for en tomatsalat! Den bliver altså bare så meget bedre, hvis jeg selv skal sige det. Den syre, som de syltede grønne tomater tilføjer, passer rigtig godt til retten. For selvom du vælger tomater af forskellige sort og farve, så smager friske tomater lidt på den samme måde. Så der er syltede grønne tomater lidt i samme afdeling, men alligevel så meget anderledes.
De er syltet med vanilje og kanel, hvilket faktisk passer overraskende godt til denne ret. Du smager mest bare de let krydrede, syrlige tomater. Husk også, at du kan bruge lagen som dressing! Nogle gange bruger jeg også pesto, men det kan meget nemt overdøve smagen. Så ofte bruger jeg “bare” lagen fra tomaterne.

Denne ret er opstået fordi, tomatsalat med mozzarella og basilikum er min favorit! Men det blev lidt ensformigt. Så denne version er min nye, klare favorit. Jeg er kæmpe fan af La Treccia, og bruger derfor deres oste. Det er to brødre med rødder i Italien, som laver oste med dansk mælk. Alle deres produkter er bare så mega lækre. Det er også deres burrata, som jeg bruger her. Det kan godt svare sig at opgradere kvaliteten af ingredienserne, især når der er så få af dem. Så er det altså noget andet end en mozzarella til 5,95 kr. i Netto, det er klart. Find også gerne tomater af god kvalitet. Vi får vores grønne tomater fra nogle af de dygtigste landmænd i Danmark, og det kan altså smages.

Server tomatsalaten til lasagne, kylling, gris eller oksemørbrad. Gerne sammen med lidt godt brød.

Jeg håber, du har lyst til at prøve min tomatsalat med burrata og syltede grønne tomater. Skriv gerne hvad du synes herunder i kommentarfeltet.

View Print Layout
Print Recipe
Close Print
  • Prep time: 10 minutes
  • Total time: 10 minutes
  • Serves: 4

Ingredienser

  • 500 g tomater, gerne forskellige og i flere farver
  • 1 glas Syltet Øko Grønne Tomater
  • 1 stk burrata, gerne fra Le Treccia
  • 1 lille rødløg
  • 1 håndfuld basilikum
  • 2-3 spsk olivenolie, god kvalitet betaler sig!
  • evt godt brød
  • havsalt
  • peber

Fremgangsmåde:

  • 1)

    Skær tomaterne i skiver eller tern. Snit rødløget i små tern.

  • 2)

    Bland tomater, syltede grønne tomater, rødløg, basilikum og olivenolie sammen. Smag til med salt og peber.

  • 3)

    Server med burrata på siden og lunt brød.

    Velbekomme!

2 Comments

  • osg777

    April 22, 2021 at 1:39 am

    Thank you for the good writeup. It in fact was a amusement account it.
    Look advanced to far added agreeable from you!
    However, how can we communicate?

  • agen judi poker online terbaik

    April 24, 2021 at 5:23 pm

    I am actually pleased to read this website posts which
    contains plenty of useful data, thanks for providing such statistics.

Leave a comment

Your email address will not be published. Required fields are marked *

Forrige opskrift Næste opskrift